ISOBUS – Hovedopgave for AEF
AEF (Agricultural Industry Electronics Foundation) er en sammenslutning af diverse producenter og foreninger for landbrugsteknik, der siden 2008 har arbejdet for optimering af standarder på tværs af producenter på området for hardware og software, og fortsat driver disse fremad. Fendt hører til kernemedlemmerne af AEF. ISOBUS er det største arbejdsområde.

Universal Terminal (UT)
Denne ISOBUS standard giver mulighed for at betjene et redskab fra en vilkårlig terminal eller bruge en terminal til betjening af forskellige redskaber.

Auxiliary Control (AUX-N hhv. AUX-O)
Tillader brug af yderligere kontrolfunktioner (f.eks. joystick), der letter betjeningen af komplekse redskaber. Fendt multifunktionsjoystick er fuldt ISOBUS-kompatibelt.

Basis-traktor ECU (TECU)
Traktorens ECU (Electronic Control Unit) er ”jobcomputeren” for traktoren. Med denne standard leveres data (f.eks. hastighed, PTO-omdrejninger m.m.), som deles med andre ISOBUS systemer.

Task Controller basis (TC-BAS)
Dokumenterer visse samlede værdier, som er hensigtsmæssige i forhold til arbejdet. Disse leveres fra redskabet. Udvekslingen af data mellem markdatabasen og Task Controller Basis (TC-BAS) finder sted i ISO-XML dataformat.

Task Controller geo-baseret (TC-GEO)
Byder i sammenligning med TC-BAS på mulighed for at registrere eller planlægge stedbaserede data og ordrer, ved hjæælp af applikationskort. TC-GEO er en forudsætning for Fendt Variable Rate Control.

Task Controller Section Control (TC-SC)
Udfører automatiske skift af undersektioner, f.eks. under arbejde med såmaskiner, plantesprøjter og gødningsspredere afhængigt af GPS-position og den ønskede overlapningsgrad.

Tractor Implement Management (TIM)
Med TIM standard kan et redskab automatisk styre visse af traktorens funktioner, f.eks. dens kørehastighed eller kontrolventiler.
