Det er kun muligt at opnå det maksimale udbytte, hvis man starter med perfekt opsamling af materialet. Fendt-rundballepressere med en højeffektiv pickup uden kulissestyr med en bredde på 2,4 m. Den specielle udformning af pladerne og de ekstra lange fjedertænders perfekte vinkel fjerner behovet for et besværligt kulissestyr. Det betyder, at pickuppen indeholder færre bevægelige komponenter og sliddele, kører mere jævnt og er lettere at vedligeholde.
En pickup, som ikke overser noget.
Pickup med optimal kapacitet

Tæt på rotoren
Takket være det meget kompakte design er pickuppen placeret tæt ved rotoren. Dette letter processen med transport af materialet fra pickuppen til rotoren og forbedrer afgrødeflowet. Dette er især en fordel i situationer med kort eller let og tørt materiale: Materialet føres mere effektivt ind i pressekammeret, samtidig med at afgrøden beskyttes. Det optimale afgrødeflow gør det muligt at komprimere den ene perfekte balle efter den anden og opnå et højt dagligt udbytte.

Fjedrene er utroligt effektive
Fjedrene er de grundlæggende komponenter i pickuppen. Deres specielle arbejdsvinkel opsamler foderet på en måde, som beskytter skåret. Diameteren på 5,6 mm sikrer meget høj levetid. Takket være de store spiraler er fjedrene meget fleksible. Den forsvarlige måde fjedrene er fastgjort på, sikrer at de ikke knækker, eftersom belastningen er jævnt fordelt.
Fem rækker fjedre
De manglende kamaksler og betjeningsgreb frigør ekstra plads. Derfor har pickuppen nu fem rækker fjedre. For at sikre optimal opsamling af materialet er fjederafstanden indstillet meget lavt til 64 mm. Dette sikrer, at der ikke efterlades stængler tilbage i marken. To indføringsvalser i siden er også fabriksmonterede.
Snit materialet præcist efter dine egne behov.
Perfekte rotorer giver højt udbytte
Fendts fire rundballepressermodeller har fire forskellige rotorer, der sikrer, at systemet tilpasses den pågældende opgave. Rotorhastigheden er 134 omdr/min. Pakkerfingrenes V-formede design sikrer, at ballekammeret fyldes ensartet. Afhængig af hk-klassen er maskinerne udstyret med enten fast bund eller hydroflex-bund.

Fuld fleksibilitet: XtraCut 13 og XtraCut 17
Fendt rundballepressere er monteret med enten XtraCut 13- eller XtraCut 17-rotor. Disse tofingerrotorer er designet til optimal ydelse og længst mulig levetid. I tilfælde af XtraCut 13 kan du vælge, om du ønsker at benytte en snitter. Den fleksible HydroflexControlknivbund er altid monteret på disse modeller. XtraCut 17-rotoren opnår en teoretisk snittelængde på 67,5 mm og tilbyder aktivering af knivgruppe med 0, 8, 9 eller 17 knive. Der leveres blindknive, som gør det muligt at arbejde uden brug af knivene, til alle rundballepressere med snitter. Det forhindrer skader og beskytter snitteren mod slitage.
Konstant blød indføring med HydroflexControl.

Fjedermonteret, sænkbar
Den første komponent er den permanente affjedring af knivbunden, kendt under betegnelsen ‘Flex’. En fjeder kan bruges til blødt at svinge knivbunden op og ned. Dette sikrer, at knivbunden reagerer på de svingende mængder af materiale. ‘Hydro’ er den anden komponent i systemet. Denne komponent omfatter to hydraulikcylindre, som gør det muligt at åbne knivbunden hydraulisk fra kabinen ved et tryk på en knap for enten at fjerne tilstopninger eller udskifte knive. HydroflexControl gør det muligt at arbejde med maskinen i lange perioder med høj kapacitet.

FlexControl-aflastningssystemet hindrer blokeringer.
Powerdrev, som sætter alt i gang
Klar opbygning
Højre side af Fendt rundballepresserne indeholder rotordrevet, som er forbundet med en dobbeltkæde. Pressekammerets drev er i venstre side. Kæderne, fremstillet af Tsubaki, er af højeste kvalitet og meget holdbare. Friløbskædehjulet garanterer sikkerhed: Hvis transmissionsakslen standser eller rotoren pludselig stopper på grund af blokeringer, sikrer hjulet en gradvis nedbremsning af ballerotationen. Det beskytter hoveddrevets komponenter godt mod skader som følge af pludselig standsning.

Mere effekt med Power Split
Alle modeller er forsynede med en Power Splitgearkasse. Powersplit-transmissionen er et koncept med delt effekt, som fordeler den nødvendige effekt ligeligt mellem rotoren og ballekammeret. Også her er indgangshastigheden 540 o/min. På modeller uden knivbund garanterer en 1650 Nm glidekobling sikkerheden. På modeller med knivbund beskytter en friløbskobling drivlinjen med 1950 Nm.

Meget let vedligeholdelse
Med en Fendt rundballepresser skal du ikke bruge lang tid på vedligeholdelse. De letoplukkelige flapper i siden giver let adgang til vedligeholdelsespunkterne. Det automatiske kædesmøresystem, som drives via pressevalserne, sikrer altid den nødvendige oliemængde. Dette forøger levetiden og sikrer blød bevægelse. Lejerne på driv- og styrevalserne forsynes med smøremiddel via en central smørebjælke. Lejerne på driv- og styrevalserne forsynes med smøremiddel via en central smørebjælke.
Permanent smøring
Den automatiske smørepumpe forsyner alle pressevalsens lejer fuldautomatisk med smørefedt. Takket være den store smøremiddelreserve kan der arbejdes flere dage uden efterfyldning. Smøringen begynder så snart kraftudtagets omdrejningstal på 400 o/min er nået. Smøringen kan også startes manuelt. Smøringen kan desuden også startes manuelt ved behov.